Kartofler kan varieres i det uendelige, og denne gang blev det til Pommes Anna – tynde kartoffelskiver bagt i lag med smør. Jeg brugte en sandkageform, for så kunne jeg skære pæne stykker ud til slut, når de skulle bages 2. gang.
marianne
Safranrisotto
Jeg vil starte med en advarsel. Der skal vin i risottoen, men brug ALDRIG rødvin. Jeg har prøvet engang for længe siden, fordi det stod i en opskrift, men bare synet af den lilla substans, man fik på tallerkenen, var nok til at tage appetitten, uanset hvordan smagen så ellers var. Den her bliver fint gul af safranen, og det ser mere appetitligt ud, synes jeg.
Tærte med skinke og asparges
En madtærte er en utrolig god ting, hvis man har lidt rester af enten kød eller grønsager – eller begge dele. Selv små rester kan bruges. For når de får selskab af en god tærtedej og æggefyld, så fylder de lige pludselig meget mere og kan sagtens udgøre et måltid. I stedet for skinke og asparges kan man bruge lige de grønsager eller det kød, man har ved hånden.
Blooming onions
Hvor tit står man ikke lige og mangler en snack til en drink? Den her snack har jeg tit set på Pinterest, og da jeg nu havde olie i frituregryden fra nytår, så var det jo oplagt at prøve at lave den. Problemet er bare, at det nok er noget, der skal laves mere end den ene gang. For det var rigtig godt.
Kuvertbrød
Jeg skulle bruge nogle kuvertbrød til min oksehalesuppe, så jeg konsulterede en af Kirsten Hüttemeiers store kogebøger, som jeg har arvet fra min svigermor. Det er faktisk ret underholdende læsning – specielt afsnittet om “Mad, som deres mand selv kan lave”. Men bortset fra det er der faktisk også mange udmærkede opskrifter i den. Og den er god som opslagsværk, på linie med Frøken Jensens kogebog.