Gennemse Kategori

Forretter

Vildsvinepate

En pate er altid god til enten frokost, forret, eller såmænd til madpakken. Jeg havde købt en vildsvinekølle for et stykke tid siden. Den lå i fryseren og jeg kunne ikke rigtig se mig ud af at få den brugt, så jeg tøede den op og lavede den til pate. Jeg fjernede selvfølgelig lårbenet først.

Læs Videre

Jomfruhummersalat

Jeg havde nogle jomfruhummerhaler liggende i fryseren. De var af meget forskellig størrelse, så jeg måtte finde en måde at servere dem på, for jeg kunne ikke servere dem hele – det ville blive alt for forskelligt. Jeg havde heldigvis også nogle grønne asparges, så jeg fandt på en salat, hvor det ikke gjorde noget, at de var forskellige.

Læs Videre

Fyldte gratinerede blåmuslinger

Den her lille ret er perfekt som starter til en god middag. Evt. med et glas bobler til. Man kan dampe muslingerne i forvejen, så man kun skal fylde og gratinere dem inden servering. Opskriften er pr. person – så kan man jo selv gange op, alt efter, hvor mange man er.

Læs Videre

Flødestuvede kantareller

Ikke ligefrem slankemad, men hvis man skal skeje lidt ud en gang imellem, er her en ide. Det er ikke raketvidenskab, men det smager rigtig godt som en lille forret – eller måske som en snack, hvis man laver portionerne i hapse-størrelse.

Læs Videre

Stop madspild-pate

Her er jeg rigtig gået i stop-spil-mode. Jeg havde nogle ben fra okse, lam og kanin liggende i fryseren. Hvad skulle jeg bruge dem til? Jeg tøede dem op, skar kødet af og lavede det til en pate. Ja, rent faktisk blev der to pateer ud af det. De asparges, jeg brugte, havde kendt bedre dage og trængte til at blive brugt. Benene blev der selvfølgelig kogt fond på bagefter.

Læs Videre

Skaldyrs-symfoni

Hummer og snegle sammen? – Ja altså – min mand fik ideen – snegle har vel en slags skal, ikke? Altså er de vel skaldyr. De spiller rigtig fint sammen med hummeren, så her har vi symfonien! Endnu en forret til nytårsaften. Saucen er det mest dekadente, jeg indtil dato har lavet. Bør nydes i moderat omfang.

Læs Videre

Broccoli-mousse

Nu har vi gang i et eksperiment. Hvordan får man familien til at spise broccoli, når det nu er en af hade-grønsagerne. Man kan f.eks lave en mousse ud af dem. Det fik dem i hvert fald til at glide ned her i huset.

Læs Videre

Fransk løgsuppe med ostebrød

En nem og hurtig ret til en dag, hvor man måske ikke kan mønstre den store sult. Ellers er det en perfekt forret – eller natmad. Normalt serveres suppen med ostebrødet svømmende i, men jeg vil hellere have brødene sprøde, så derfor serverer jeg dem ved siden af.

Læs Videre

2020/2021

Her er så menuen, som blev fortæret her på matriklen nytårsaften 20/21 med iagttagelse af alle Corona-restriktioner. Et lille, sluttet selskab – min mand og jeg, så vi overtrådte ikke forsamlingsforbudet. Middagen var – hvis jeg selv må sige det – meget vellykket.

Læs Videre