Sød og med en behagelig varme – men ikke rigtig stærk. Sådan vil jeg beskrive denne chili-marmelade. Den gør sig rigtig godt som tilbehør til et godt stykke ost. Og så er den utrolig nem at lave.
Grønsagsretter
Svampefad
Når et supermarked har svampe i løs vægt, kan jeg ikke stå for det. Ikke alle de plastik- og papbakker. Og det er som regel ikke champignons, jeg falder for at købe. Denne gang blev det til kantareller og shitake svampe. Nu skal man jo ikke altid lave svampesauce, selv om det også er dejligt, så ved hjælp af et par ekstra ingredienser blev det til et superlækkert svampefad.
Fyldte sweet potatoes
Her har jeg kastet mig ud i helt ukendt farvand, men jeg havde på et tidspunkt købt nogle dåser med bønner og linser, og da jeg havde sat mig for at bruge de ting, jeg havde i skabene, så blev det til denne ret. Jeg syntes selv, fyldet var ret vellykket, men jeg bliver aldrig fan af de der sweet potatoes.
Kimchi
Nu går der for alvor “god tid” i den. Noget skal man jo bruge sin fritid til, når man nu har begrænset råderum, lige som resten af verden i disse tider. Jeg har længe tænkt på, hvad Kimchi var for noget. Så nu kunne jeg jo passende finde ud af det. Jeg har googlet frem og tilbage og er kommet til dette resultat.