Godt fra køkken og omegn
Braciole kan man måske kalde italienernes svar på vores benløse fugle. Der er lidt anderledes fyld i og sovsen er ikke brun, men princippet er det samme. Skiver af okseinderlår, rullet omkring noget fyld. Og nu, hvor sous vide tilberedning efterhånden er blevet ret udbredt, har jeg tilladt mig at gøre det med disse ruller, men de kunne også have været braiseret i saucen i stedet for.
Hovedretten her er sammensat af noget rigtig godt oksekød og en gammel traver – Pommes Anna. Og så en svampesauce lavet på tørrede Porcini-svampe, som er så fulde af smag, så man næsten ikke tror, det er muligt. Nåh ja, der skal også lidt grønsager til, så vi fik en smørdampet porre, som havde været i sous viden.
Jeg havde nogle stykker okseskank liggende i fryseren, men havde ikke lige lyst til den osso buco, jeg plejer at lave, så jeg gik på internettet og fandt denne her. Den kræver ikke helt så mange ingredienser, men smager mindst lige så godt som den anden udgave.
Jeg havde et stykke tykkam i fryseren, så jeg bestemte mig for at lave gammeldags oksesteg. Når man har en slowcooker til rådighed, kan man bare putte det hele deri, og så skal man bare koge nogle kartofler og lave sovs, når man skal spise. Desuden bliver kødet altså mere saftigt, når det får så nænsom varme i så lang tid, i forhold til en almindelig grydestegning.
Jeg havde en del peberfrugter, så det var oplagt at fylde dem. Som det fremgår, er fyldet meget mættende, så der er altså ikke brug for ekstra tilbehør. Måske bare et lille stykke brød. Det fik vi i hvert fald, og ingen gik sultne fra bordet.
De oprindelig saltimbocca laves med tynde skiver kalvekød, men når man nu har tynde skiver kaninkød, som man har skåret fra kaninmaveskindet, sidst man fik kaniner, så kan man jo bruge dem. Det var meget vellykket, – dog skal man passe på med salvien, for den smager af rigtig meget, og det kan godt overdøve det sarte kaninkød.