Jeg kom til at se, at jeg ikke havde lagt min karrysild her på siden, så det skynder jeg mig at råd bod på. Det er egentlig en opskrift på karrysalat, og hvis man så kommer marinerede sild i – ja så har man karrysild.
Jul
Snickerdoodles
Indrømmet! Jeg ser gerne amerikanske julefilm i december. Jeg ved godt, plottet næsten altid er det samme og slutningen også, men det hygger alt sammen. Jeg har mange gange hørt dem omtale og spise snickerdoodles, så jeg tænkte, at dels måtte jeg finde ud af, hvad det var, og så måtte jeg prøve at lave dem. Det gjorde jeg så – og de kan faktisk noget.
Kokoskranse
Her er endnu en småkageopskrift fra mit gamle opskriftshæfte. Min mor bagte dem somme tider som alternativ til vanillekranse. Jeg har hende nu mistænkt for, at det også skyldtes, at kokosmel var billigere end mandler og vanille, og vi spiste dem jo alligevel gerne. Jeg vil nu sige, at dejen er temmelig umedgørlig, da kokosmelet gør, at den meget let falder fra hinanden. Det er en god ide at ælte dejen, inden man ruller den ud, så varmen fra hænderne gør den blødere.
Chokolade med karamelfyld
De, der kender deres chokolade, vil kalde dem her for Smil eller Center – alt efter, hvilken fabrikant, der laver dem. Jeg synes selv, det her er en ret god efterligning. Og så er de så simple at lave, og indeholder kun to ingredienser. Hvis man altså som mig snupper den nemme løsning for en gangs skyld.