Det sidste stykke af den halve ko, som vi fik i fryseren sidste år, var et stykke oksebryst, som lå og så lidt ensomt ud, så jeg bestemte mig for at bruge det til pålæg. Det er altid rart med lidt afveksling.
Oksekød
Mega-ravioli med bolognesefyld
I stedet for at hælde Bolognese-saucen over pastaen fik jeg den vilde ide at putte den indeni. Altså blev det til ravioli med bolognesefyld. Ideen var ikke så vild endda. Det smagte dejligt, men jeg blev måske nok lidt overivrig for at at få mest muligt fyld i, så de blev temmelig store. Næste gang tror jeg, jeg nøjes med halv størrelse. Det vil være nemmere at håndtere.
Okserullepølse
Jeg havde et lille stykke oksetyndbryst i fryseren. Egentlig havde jeg tænk at lave oksebacon af det, men så fik jeg den tankt: “Hvorfor ikke prøve at lave en okserullepølse?” Som tænkt, så gjort. Jeg brugte samme fremgangsmåde som til min almindelige rullepølse.
Rørt tartar med ristet rugbrød
Efter al den ret fede julemad, hvor hovedvægten mest er lagt på gris, er det helt forfriskende at få sådan en tartarbøf her. Og så er det frem for alt nemt. Den gør sig rigtig godt med at stykke ristet rugbrød.
Philly Cheese Steak Sandwich
Nu har jeg endnu ikke været I USA, men det siges, at denne sandwich er et stort hit over there. Og det forstår jeg faktisk godt. Den er både lækker og snasket. Vi havde fået noget aldeles dejligt oksekød aftenen før, så det var nærliggende at bruge resten til sådan en sandwich, som kræver, at kødet er nemt at bide over.
Farserede portobellosvampe a la plankebøf
Det her endte med at blive en rigtig fusionsret. Det startede med, at der var tilbud på rigtig store portobellosvampe. Dem ville jeg selvfølgelig fylde noget i. Jeg havde en ide med noget hakket oksekød, og da min mand og jeg havde snakket lidt frem og tilbage, blev det til denne ret – og jeg tror, en ny klassiker er født.