Godt fra køkken og omegn
Jeg har længe gået med tankerne om at prøve at salte og tørre mit eget pålæg, som de gør i Italien. Jeg forsøgte mig i det små med tørsaltet andebryst, og opmuntret af den success ville jeg prøve med et lidt større stykke kød. Det blev til et stykke nakkefilet af svin på ca 500 g. Og resultatet giver mig lyst til endnu flere forsøg.
De fleste, som har været en tur i Tyskland, har prøvet at spise en jægerschnitzel på et eller andet tidspunkt. En gang var det et “must” når man kørte sydover ad Autobahn, men efterhånden er kvaliteten dalet, i hvert fald på de tyske rastepladser, hvor jeg har været de seneste år. Heldigvis er det ikke en tendens, der har bredt sig til resten af landet. Man kan stadig få en rigtig anstændig schnitzel de fleste steder i Tyskland, hvis man bare tager en lille afstikker.
Dette er en fin sommervariant af flæskesteg. Der er nok nogen, der vil beskylde mig for vandalisme, fordi den er uden svær, men det må jeg forsøge at leve med, for jeg synes ikke, det passer med flæskesvær til denne udgave af kamstegen. Det er også en af de retter, der kan stå i ovnen og passe sig selv en hel eftermiddag, mens man laver andre og mere spændende ting.
Så er vi igen havnet i den fede franske afdeling. Dette er sådan set en fransk udgave af sylte, men uden den sky, som får i hvert fald mig til ikke rigtig at bryde mig om sylte. Denne udgave derimod, glider fint ned. Og så er den smørbar. Vi plejer altid at købe det, når vi er i Frankrig, men det er første gang, jeg laver det selv.
Årsagen til, at jeg kalder det pork belly, er, at “svinemave” lyder forkert. I virkeligheden er det en ribbensteg, skåret i tern og braiseret i vin og soya.
Kineserne er vilde med at bruge bryststykket fra svin. Og de er rigtig gode til det. Næste gang skal jeg prøve at lave et helt stykke med sprød svær på kinesisk.
