Nu havde jeg jo købt disse fantastisk flotte kejserhatte, så nu måtte jeg jo finde på noget at gøre ved resten af dem. Jeg bestemte mig for at sylte dem. Så kan de holde sig længere, og så fik jeg også prøvet det.
Tapas
Kandiserede jalapenos
Også kaldet Cowboy-slik. Når nu man har en overflod af hjemmedyrkede chili, så må man sommetider være opfindsom for at få dem brugt eller konserveret, inden de bliver dårlige. Jeg har fundet denne lille søde ting, som dog har et vist bid. Det kan blandt andet bruges som topping på en ostemad, eller hvad man nu lige synes, kunne bruge lidt ekstra spark.
Pesto af grillet rød peberfrugt
Jeg plejer altid at lave basilikumpesto og tomat-tapenade, når vi skal have tapas, men man skal jo huske at forny sig, så jeg lavede denne pesto af grillede røde pebre. Det bliver ikke sidste gang.
Bitterballen
Der er ikke noget bittert ved dem, men de hedder altså sådan. Det er en hollandsk snack, som laves af en rest stegt eller kogt kød. Jeg havde en rest pulled pork, så den blev brugt, og det lykkedes helt fint. De ville også kunne gå til en tapas-servering, for de minder faktisk lidt om de spanske croquetas, som der så bare er skinke i.
Tarama – græsk torskerognsdip
Fiskehandleren på torvet havde frisk torskerogn. Det kunne jeg ikke stå for, så jeg købte et kilo. Jeg bad om at få de små, for dem kunne jeg tilberede hele. Nogle af dem er lagt i fryseren, til det holder op med at regne, og så skal de røges i røgeovnen. Resten blev til denne græske dip, som er dejlig til tapas eller meze.