Løg er tit noget, man bruger som en del af en ret, men de kan bestemt godt stå alene. Hvis man laver denne ret med perleløg i stedet, får man måske knap så meget sødme. Det har jeg ikke prøvet endnu, men det skal jeg da.
Tilbehør
Rosenkål og spinat i fad
Jeg ved, at mange ikke bryder sig om rosenkål, men her hos os er vi ret glade for dem. Der er så mange anvendelsesmuligheder, og så holder de sig friske længe i køleskabet, så når man lige mangler et eller andet grønt – så ligger de der. Her er de så blandet med en anden yndlingsgrønsag – spinat – og så ost – what’s not to like? Forresten kan man lave denne ret men hvilke som helst grønsager, hvis man ikke er til rosenkål.
Stegt rosenkål med bacon og balsamicodressing
Sommetider har man brug for noget tilbehør, som er nemt at lave, og vi kan godt lide rosenkål. Rosenkål passer fortryllende sammen med bacon (hvad gør ikke det?) og den balsamicodressing, jeg havde købt hos Parmashop, løftede det hele langt op over dagligdags niveau.
Oste-hvidløgsbrød af butterdej
Her forsøger man at være politisk korrekt og undgå madspild. Jeg havde en rest butterdej, som jeg ville bruge. Men her hører korrektheden så op, for jeg puttede både smør og ost på, og det stemmer vist ikke overens med de gældende kostråd. Nå, men det smagte forrygende. Og man behøvede jo ikke spise det hele.
Kartoffelblinis
Dette er en mere findelt form for rösti. I stedet for at rive kartoflen groft, kogte jeg den i 10 min og rev den på et finere rivejern. Man kan sandsynligvis også bruge en rest kartoffelmos.
Lun efterårssalat
Nu er der igen masser af kål i butikkerne. Og i mange farver. Så der er rig mulighed for at lave en rigtig flot ret. Blot vil jeg lige sige, at hvis man bruger grønkål, som jeg gør her, er det en god ide lige at dampe den et par minutter i kogende vand, før man steger den. Ellers bliver den ikke så behagelig at tygge på. Nok må kålen gerne have lidt bid, men ikke så meget – efter min smag i hvert fald.