Jeg havde nogle hummerhaler liggende i fryseren. Vi skulle have haft dem til nytår, men det fik vi ikke, så nu tænkte jeg, at vi hellere måtte få dem spist. De blev brugt som en lækker forret, der ikke tog lang tid at lave.
Kani Salat (Japansk krabbesalat)
Det er lidt af en tilsnigelse at kalde det krabbesalat, for det er lavet af surimi – altså imiteret krabbekød, men det er en dejlig ret, som så også er blevet lidt billigere, end hvis det havde være kød fra rigtige krabber. Retten skulle egentlig serveres på strimlet rå agurk, men jeg byttede agurken ud med grønne asparges, som jeg tænkte passede bedre til.
Filodej med svampe, karamelliserede løg og parmesan
I supermarkedet køber jeg tit svampe, hvor prisen er nedsat, da de er nogle dage gamle. Svampene fejler ingenting og er helt fine til det, jeg bruger dem til. Jeg kunne ikke drømme om at spise dem rå, og når de er tilberedt, kan man ikke se forskel. Problemet er, at jeg så pludselig har en hel masse svampe liggende, som skal bruges, men så kan man jo lave denne ret.
Svineroulade med fyld af æbleflæsk
Jeg gav mig selv en ide for et stykke tid siden, da jeg lavede koteletter i æblesauce. Jeg nævnte æbleflæsk som et eksempel på, hvor godt svinekød og æbler passer sammen. Nu er jeg så nødt til at gå skridtet videre og fylde æbleflæsk ind i svinekødet. Det lyder måske fjollet, men smagen var fin.