Min lokale brugs havde et tilbud, jeg ikke kunne afslå. 5 kg hvide asparges til næsten ingen penge. Jeg måtte købe dem. Det næste blev så at få dem brugt. Jeg gik hjem og vakuumpakkede dem i passende portioner, og så opbevarede jeg dem i køleskabet, De blev alle spist, uden at de (eller vi) blev dårlige, men de varede hele asparges-sæsonen. Nogle af de ting, jeg prøvede at bruge dem til, behøver vi ikke snakke mere om, men dette fad med en variation over flødekartofler, vil jeg godt fortælle om.
Spicy havkat
Jeg har aldrig før hverken lavet eller smagt havkat, men da fiskebilen på torvet havde det på tilbud, måtte jeg jo prøve. Jeg har hørt, at man skal lægge det nogle timer i kærnemælk for at modvirke transmag. Jeg ved ikke, om det passer, men jeg turde ikke lade være. Og så skulle fisken også kunne tåle en kraftig krydring. Det kunne den – endda uden at miste sit eget særpræg.
Kartoffelfad med salvie
Mit krydderurtebed bugner med salvie. Det er en krydderurt, jeg altid har været meget forsigtig med at bruge, for den smager meget gennemtrængende, og har en tendens til at få en ret til at smage af sæbe, hvis man bruger for meget. Men nu har jeg sat mig for at prøve at bruge den til noget forskelligt. Og da jeg ved, den passer fint med fede ting, så laver jeg et kartoffelfad med fløde i.
Oksegrillspyd
Nu er grillsæsonen heldigvis i fuld gang. Også her skal man jo huske at spise varieret, så en gang imellem kan man skære bøfferne ud i tern og så lave grillspyd af dem. Så kan man også snige lidt grønsager med på spyddet. Hvis man så er så heldig, at det ikke bliver regnvejr, kan man grille dem udendørs, men jeg var denne gang nødt til at ty til grillpanden.