Nu behøver det hele jo ikke altid være så avanceret og fancy. En gang imellem får man altså lyst til et godt gammeldags hvidt franskbrød. Når sådan et lige er kommet ud af ovnen, føler jeg mig hensat til mit barndomshjem, hvor min mor altid selv bagte sit franskbrød – og ikke noget med kerner eller alt det andet nymodens fis.
Brødcroutoner
Ja, det er nemlig rigtigt. Sådan nogle fyre her køber man ikke I en papæske, hvor man ikke kan smage, om det er æsken eller croutonerne, man spiser. De fleste har af og til brød til overs, og hvis man ikke laver rasp af det hele, kan man jo lave brødcroutoner, som er godt selskab til enhver salat.
Jægerschnitzel
De fleste, som har været en tur i Tyskland, har prøvet at spise en jægerschnitzel på et eller andet tidspunkt. En gang var det et “must” når man kørte sydover ad Autobahn, men efterhånden er kvaliteten dalet, i hvert fald på de tyske rastepladser, hvor jeg har været de seneste år. Heldigvis er det ikke en tendens, der har bredt sig til resten af landet. Man kan stadig få en rigtig anstændig schnitzel de fleste steder i Tyskland, hvis man bare tager en lille afstikker.
Store røgedag
Så fik jeg taget mig sammen til at finde min røgeovn frem igen. Jeg gik på opdagelse i fryseren efter røge-egnede emner og kom tilbage med lidt forskelligt til mine forsøg. Så dette indlæg er faktisk ikke så meget en opskrift, men mere en fortælling om mine eksperimenter og erfaringer. Foreløbig laver jeg kun varmrøgning. I den sommer, vi har i år, er det umuligt at lave andet, med mindre man vil arbejde om natten.
Farserede portobellosvampe a la plankebøf
Det her endte med at blive en rigtig fusionsret. Det startede med, at der var tilbud på rigtig store portobellosvampe. Dem ville jeg selvfølgelig fylde noget i. Jeg havde en ide med noget hakket oksekød, og da min mand og jeg havde snakket lidt frem og tilbage, blev det til denne ret – og jeg tror, en ny klassiker er født.
Squash-ruller med spicy tomatsauce
Nu havde jeg jo for nylig stor succes med at rulle fyld ind i aubergineskiver, og for at ride lidt på den succes, prøvede jeg at fylde squash efter sammen mønster, og jeg må tilstå – at jeg rider videre. Det var mindst lige så vellykket – ikke mindst i kraft af den spicy tomatsauce, jeg fik bikset sammen.
Langtidsstegt svinekam med krydderurter
Dette er en fin sommervariant af flæskesteg. Der er nok nogen, der vil beskylde mig for vandalisme, fordi den er uden svær, men det må jeg forsøge at leve med, for jeg synes ikke, det passer med flæskesvær til denne udgave af kamstegen. Det er også en af de retter, der kan stå i ovnen og passe sig selv en hel eftermiddag, mens man laver andre og mere spændende ting.