Godt fra køkken og omegn
Er der noget bedre end en god klat kebab-chili, som kan sætte prikken over i-et i mange retter. Og det behøver ikke kun være kebab – hvor den for øvrigt er fantastisk. Jeg kiggede forskellige opskrifter, men syntes, at der altid skulle så forfærdelig meget chili i, så jeg var bage for, at al anden smag blev overdøvet. Så jeg lavede min egen version, som ikke helt river tungen ud, men alligevel giver et spark. Man kan jo altid justere mængden af chili.
Jeg havde købt et stykke rigtig magert svinebryst, og jeg synes ikke altid, man behøver at lave ribbenssteg. Der er så mange andre muligheder, blandt andet denne her, hvor kødet har fået lov at braisere med chili. Den er ikke voldsomt stærk på grund af de chilier, jeg har brugt, men munden keder sig ikke.
Ja, det lyder som noget, der ikke har så meget med mad at gøre, men det er altså bare en fusion mellem honning og chili. Det er faktisk ligetil, når man tænker på, hvor godt sødt og stærkt passer sammen. Honningen kan dryppes på lige, hvad man ønsker. Den kan sandsynligvis også bruges på en isdessert.
Jeg har købt nogle små djævelsk stærke cayenne-chilier. De er så stærke, at jeg ikke vil bruge dem, som jeg normalt bruger chili, fordi hvis man nu kommer til at tygge på et enkelt stykke, bedøves alle ens smagsløg, og man kan ikke smage andet. Så jeg lavede en chilisauce. Her er de helt findelte og indgår i en helhed. Smart – ikke?
Når man har købt en pæn stor portion røde chilier, fordi de var billige, så skal de jo ikke bare ligge og rådne i grønsagsskuffen. Jeg bestemte mig for at lave Sambal oelek – chilipasta – som har meget længere holdbarhed end de friske chilier, og som er lige så anvendelig. Jeg lavede den lidt efter mit eget hoved og min egen smag, så der er måske nogle , der vil sige, at den ikke er helt autentisk, men jeg synes, der er, som den skal være.
Jeg lavede syltede jalapenos og ved samme lejlighed syltede jeg nogle af vores sorte chilier, som vokser i overflod og ikke er så stærke. Nu stod jeg så med alle enderne af alle disse chilier og tænkte på, at det da ville være synd og skam bare at smide dem ud, for der var jo stadig masser af smag i dem. Så derfor lavede jeg “spildolie”, som kan bruges til salat og til at stege i.
