Godt fra køkken og omegn
Man bliver åbenbart aldrig for gammel til at lære noget nyt. Jeg har fra barns ben fået tudet ørerne fulde af, at oksebov kun kan bruges til gryderet, fars eller gammeldags oksesteg. Nu købte jeg et stykke oksebov med ben og havde egentlig tænkt mig at braisere det i nogle timer, men så fór der en djævel i mig, der tænkte: “hvorfor ikke grille det?”. Måske er det kun mig, der fik en åbenbaring, men bedre sent end aldrig.
Jeg har før lavet en galette med skinke, men denne gang kom jeg oksekød i. Man kan måske indvende, at det et lidt lige som en slags pizzatærte, men det er lige meget for mig.
Jeg havde nogle dejlige stykker tværreb, og det er ikke noget kød, man kan skynde på. Så nu da det alligevel skulle have lang tid, kunne jeg jo lige så godt putte det i slowcookeren om morgenen – så var det klart til aftensmaden.
I øjeblikket er der gået saltning og tørring i den. Jeg laver forsøg med saltning, tørring og modning af forskellige slags kød. Det er et arbejde, som kræver tålmodighed, for man er nødt til at vente på, at kødet tørrer. Det er ikke en proces, der sådan lige kan speedes op. Denne gang er det gået ud over et sagesløst stykke roastbeef, som er blevet lavet om til en smagfuld italiensk bresaola.
