Her er endnu en lille listig forret, eller snack om man vil. De svømmer ganske vist i cognac, men alkoholen er for længst dampet væk.
snack
Kimchi-pandekage
Her er vi ude i lidt af en specialitet. Jeg havde mine tvivl, men de blev gjort til skamme. Nu havde jeg jo lavet kimchi, så det skulle også bruges til noget. Det smagte rigtig godt, og selv om der er en del chili i kimchien, var der kun en behagelig varme i pandekagen.
Bitterballen
Der er ikke noget bittert ved dem, men de hedder altså sådan. Det er en hollandsk snack, som laves af en rest stegt eller kogt kød. Jeg havde en rest pulled pork, så den blev brugt, og det lykkedes helt fint. De ville også kunne gå til en tapas-servering, for de minder faktisk lidt om de spanske croquetas, som der så bare er skinke i.
Snack-trekanter
En tilbagevendende succes, som er perfekt til en drink eller et glas vin. Hvis man ikke er til kød, kan man udelade den lille smule, der er i. Jeg dovner den lidt og bruger færdigkøbte tortillaer, men hvis man har overskud, kan man jo lave dem selv.
Blinis med andet end kaviar
Mange går ud og køber ind, fordi de skal bruge et eller andet til en bestemt ret. Jeg er nok lidt anderledes, for jeg går rundt i butikken og ser på varerne og tænker: “Hvad kan jeg lave af det der?” Nå, men jeg fik altså øje på en pose boghvede. Og så tænkte jeg – Blinis. Det gjorde ikke noget, at det var hel boghvede, for man kan jo bare male det til mel.
Tarte Flambée/Flammkuchen
Til trods for utallige Frankrigsbesøg gennem de seneste 15 år har jeg aldrig før smagt en Tarte Flambée, som de laver i Alsace. Hvis man lige stikker en tur over grænsen til Tyskland, kalder de den Flammkuchen. Jeg måtte jo prøve at lave en selv så. Det er i og for sig en slags hvid pizza, og den er fantastisk som en snack til en drink.
- 1
- 2