Også kaldet hvidkålsrouletter. Jeg kan ikke huske at have fået det i mange mange år. Min mor lavede det af og til, men jeg tror kun, jeg har gjort det en enkelt gang for måske 30 år siden eller deromkring. Men det smager stadig godt. Og der er altså noget med hvidkål og svinekød sammen, som virker.
svinekød
Roadhouse ribs
Jeg havde købt et stykke revelsben, skåret det øverste af og lavet rillettes af det. Så havde jeg det nederste med benene tilbage. Der var masser af kød på, så jeg gav dem en tur i slowcookeren og så i ovnen med en god sauce.
Braiserede svinekøller
De havde svinekøller i Brugsen. Sådan nogle havde jeg aldrig lavet før, så det var jeg da nødt til at prøve. Svinekøller er spoleben fra en gris, men jeg synes svinekøller lyder bedre. De tager et stykke tid at tilberede, så jeg fandt endnu en gang slowcookeren frem.
Guanciale
Nu, hvor jeg er godt i gang med mine salte og tørre-eksperimenter, så skal jeg da også lave guanciale, som er saltet, tørret kæbesnitte, og som i Italien er det helt rigtige til en portion Spaghetti Carbonara. Jeg må sige, efter at have smagt det, er jeg tilbøjelig til at give italienerne ret. Det er en ret fed sag, men der skal ikke bruges ret meget.
Rillettes af svinekød
Så er vi igen havnet i den fede franske afdeling. Dette er sådan set en fransk udgave af sylte, men uden den sky, som får i hvert fald mig til ikke rigtig at bryde mig om sylte. Denne udgave derimod, glider fint ned. Og så er den smørbar. Vi plejer altid at købe det, når vi er i Frankrig, men det er første gang, jeg laver det selv.
- 1
- 2